Tilstande

Caries er en tandsygdom, hvor bakterier i plak danner syre, som gradvist tærer på først tandens emalje og siden dentinen. Fortsætter processen, ender det med et “hul”.

Du mærker det typisk som isninger ved koldt og sødt, ømhed når du tygger, eller mad der sætter sig fast – men i starten kan caries snige sig ind helt uden symptomer.

Vi opdager caries ved en undersøgelse og ofte ved hjælp af røntgen. Tidligt i forløbet kan udviklingen nogle gange bremses med målrettet forebyggelse, mens et egentligt hul som regel lukkes med en fyldning, der giver tanden styrke og funktion tilbage.

I hverdagen holder du caries fra døren med daglig tandbørstning med fluor, rengøring mellem tænderne og færre “småspisninger” med sukker og syre – det sænker tilsammen risikoen markant.

Tandkødsbetændelse (gingivitis) er en overfladisk betændelse i tandkødet, der typisk skyldes bakteriebelægninger (plak). Parodontose/parodontitis er den mere alvorlige og langvarige variant, hvor også det væv og den knogle, der holder tanden fast, kan blive nedbrudt.

Ved tandkødsbetændelse ser man typisk blødning under tandbørstning, en hævet, øm eller rødlig tandkødsrand og dårlig ånde. Parodontitis kan derudover give tandkødslommer, tilbagetrukket tandkød, ømhed, pus, ændret bid og i værste fald løse tænder.

Tandkødsbetændelse opdages ved at se på tandkød og mundhygiejne og kan ofte bringes i ro med bedre renhold, tandrens og vejledning. Parodontitis kortlægges typisk med måling af tandkødslommer, røntgen og en samlet risikovurdering – og kræver som regel en mere målrettet indsats og løbende vedligeholdelse.

I hverdagen forebygger du med grundig tandbørstning med fluor, daglig rengøring mellem tænderne samt faste kontroller og tandrens efter individuelt behov.

Tænder kan knække eller revne efter et uheld (fx et slag), ved hård belastning (fx tænderskæren) eller fordi de i forvejen er svækkede af store fyldninger eller tidligere behandling. Skaden kan gå fra en lille afskalning til en dyb revne, der svækker tanden.

Tegnene er typisk smerter ved tygning, isninger ved koldt og varmt, et “stik” når du bider sammen, eller at et stykke af tanden er knækket af. Nogle revner giver kun gener en gang imellem.

Revner og brud vurderes ved en klinisk undersøgelse og ofte med røntgen, fotos og relevante tests, så vi kan se, hvor dybt skaden går, og om tanden kan reddes. Behandlingen spænder fra udglatning eller en mindre opbygning til en større restaurering (fx en krone) – og i enkelte tilfælde kan rodbehandling eller fjernelse blive nødvendig.

I hverdagen forebygger du ved at undgå at bide i meget hårde ting, få vurderet tandskæren og slid efter behov og reagere tidligt, hvis du oplever tyggeømhed eller nye isninger.

Tandskæren (bruksisme) er, når man ubevidst presser eller skærer tænder – oftest om natten, men det kan også ske i løbet af dagen. Over tid belaster det tænder, fyldninger, kæbeled og tyggemuskler.

Typiske tegn er ømme tyggemuskler, hovedpine (ofte om morgenen), følsomme tænder, slidflader eller små revner i tænderne samt smerter eller træthed i kæben. Nogle bliver først opmærksomme på det, når en partner hører lyde om natten.

Bruksisme vurderes ved at se på slid, tandkontakter og symptomer, og vi kigger ofte efter mulige medvirkende faktorer som stress, søvn og bidforhold. En udbredt løsning er en individuelt tilpasset bidskinne, der typisk bruges om natten og beskytter tænderne og aflaster kæbe og muskler.

I hverdagen kan du forebygge ved at mindske dagtids-“pres” (fx ved bevidst at slappe af i kæben), arbejde med stress og søvn og undgå unødig belastning af kæben (fx hård tyggegummi), hvis du er tilbøjelig til spændinger.

Visdomstænder er de bagerste kindtænder, som typisk bryder frem sidst i teenageårene eller op gennem 20’erne. Mange mærker dem aldrig, mens andre får gener – især når der er for lidt plads, eller tanden kun kommer delvist frem.

Typiske problemer er ømhed og hævelse bagest i munden, smerter ved tygning, betændelse i tandkødet omkring tanden, dårlig smag eller lugt og besvær med at holde området rent. Står visdomstanden skævt, kan den desuden presse mod nabotanden.

Visdomstænder vurderes ved en undersøgelse og ofte røntgen, så vi kan se tandens placering, pladsforholdene og eventuelle tegn på betændelse eller påvirkning af nabotanden. Alt efter fundene kan løsningen være tættere kontrol, bedre renhold i området eller fjernelse, hvis risikoen for tilbagevendende problemer er stor.

Mulighederne for forebyggelse er begrænsede: god rengøring kan dæmpe irritation og betændelse, men selve pladsforholdene og et skævt frembrud kan man ikke forebygge.

Snorken opstår, når vævet i svælget vibrerer under søvnen, fordi luftvejene er delvist forsnævrede. Hos nogle hænger snorken sammen med søvnapnø, hvor vejrtrækningen gentagne gange afbrydes helt eller delvist, mens man sover.

Snorken viser sig typisk ved urolig søvn og en partner, der forstyrres, mens udtalt dagtræthed, morgenhovedpine, koncentrationsbesvær eller observerede vejrtrækningspauser kan pege i retning af søvnapnø.

Snorken og mistanke om søvnapnø afklares som regel i sundhedssystemet via en relevant udredning. I udvalgte tilfælde kan en individuelt tilpasset snorkeskinne (mandibulær protrusionsskinne) hjælpe, fordi den holder underkæben lidt fremme om natten og dermed kan give bedre luftpassage.

Det vigtigste i hverdagen er at tage symptomerne alvorligt – især hvis der er tegn på søvnapnø – for en korrekt udredning er afgørende for at finde den rette løsning.