Roller, kvalitet og rammer

Tandbehandling foregår normalt i et team, hvor rollerne er klart fordelt.

• Tandlægen bærer det overordnede faglige ansvar: diagnostik, behandlingsplan, valg mellem alternativer og de mere komplekse og indgribende behandlinger.

• Tandplejeren tager sig primært af undersøgelse, forebyggelse og vedligehold (fx tandrensning og ikke-kirurgisk parodontalbehandling) samt udvalgte behandlinger inden for sit kompetenceområde.

• Klinikassistenten assisterer ved behandlinger og varetager vigtige opgaver i patientflow, hygiejne/sterilisation og klinikdrift; uddannelsen rummer bl.a. assistance, administrative opgaver og røntgenoptagelser efter kompetence og instruktion.

Samarbejdet betyder, at rutine- og forebyggelsesopgaver klares af tandplejer og klinikassistent inden for deres kompetencer, mens tandlægen står for den samlede faglige vurdering og for kvaliteten i forløbet.

Fast tandlæge og kontinuitet vil sige, at én tandlæge har det overordnede ansvar for at samle trådene i dit forløb: vurdere fund, stille diagnose, lægge behandlingsplan og koordinere rækkefølge og prioritering – også når dele af forløbet udføres af tandplejeren eller andre tandlæger. Kontinuiteten understøttes af en fælles, struktureret journal, så vurderinger, aftaler, indgreb og opfølgning er dokumenteret og kan følges på tværs af besøgene.

Patientjournalen er klinikkens faglige dokumentation og et vigtigt arbejdsredskab, der understøtter en sikker og sammenhængende behandling. Den rummer de oplysninger, der skal til for en god behandling – herunder undersøgelsesfund, diagnoser, behandlingsplan, udførte behandlinger samt relevante materialer og lægemidler.

Kun klinikkens personale må tilgå oplysningerne, og kun når der er en saglig og nødvendig grund (fx behandling, opfølgning eller nødvendig administration). Uautoriserede opslag er ikke tilladt, og i digitale journalsystemer er adgangslogning et centralt sikkerhedstiltag, så adgange kan kontrolleres, og misbrug opdages.

Som en del af korrekt journalføring skal det informerede samtykke til behandlingen fremgå af journalen (og informationen journalføres i nødvendigt omfang).

Tages der røntgen, journalføres de relevante oplysninger om optagelsen også, så vurderinger og beslutninger kan dokumenteres.

Klinikker skal gemme patientjournaler i mindst 10 år fra den seneste optegnelse. Skifter du tandlæge, kan relevante journaloplysninger med dit samtykke overdrages til den nye tandlæge i overensstemmelse med reglerne.

Patienter har ret til information og til at være med til at træffe beslutninger om undersøgelse og behandling – på baggrund af en faglig vurdering.

Fra 15-årsalderen har patienter som udgangspunkt ret til at se deres egen journal og kan få udleveret en kopi af de relevante oplysninger.

Vil en patient klage over en sundhedsfaglig behandling hos en privatpraktiserende tandlæge, sker det via et civilt søgsmål.

Mener en patient at have fået en skade i forbindelse med tandbehandling og vil søge erstatning, kan det ske gennem Patienterstatningen.

Har man spørgsmål eller vil klage over håndteringen af personoplysninger, kan man henvende sig til klinikken og klage til Datatilsynet.

Tilskud til tandbehandling i Danmark kan komme fra flere ordninger, og hvilken dokumentation der skal bruges, afhænger af ordningen og den konkrete behandling.

• Offentlige tilskud (overenskomst og regionale tilskud)

En del ydelser er omfattet af den offentlige tandlægeoverenskomst med faste takster og tilskudsregler (typisk standardydelser). Hvad der gives tilskud til, og hvor stort tilskuddet er, afhænger af ydelsen og af patientens situation.

• Kommunale ordninger (fx omsorgs- og specialtandpleje m.m.)

Nogle patienter kan have et tandplejetilbud gennem kommunen (fx ved særlige behov). Her indgår der ofte et behandlingsoverslag, en eventuel forhåndsgodkendelse og dokumentation i forbindelse med kommunens bevilling eller tilskud.

• Sygeforsikringen “danmark” og private tandforsikringer

Supplerende dækning kan komme fra Sygeforsikringen “danmark” eller fra private tandforsikringer. Dækning, betingelser og kravene til anmeldelse/indberetning følger den enkelte ordning.

Den dokumentation, der oftest efterspørges på tværs af ordningerne, når der skal søges dækning eller godkendelse, er typisk:

• Behandlingsplan og prisoverslag (ofte med alternativer, hvor det er relevant)

• Relevante røntgenbilleder/fund og en kort faglig begrundelse

• Journal- og statusoplysninger i det omfang, ordningen kræver det

Tandklinikker i Danmark er en del af et reguleret sundhedsvæsen med krav, standarder og myndighedstilsyn. Klinikkerne kan blive kontrolleret, og der kan komme reaktioner, hvis kravene ikke overholdes.

Tandlæger skal være autoriserede og kan slås op i Sundhedsstyrelsens autorisationsregister.

En tandlægepraksis, der behandler med offentligt tilskud efter overenskomsten, er godkendt af regionen og har et ydernummer.

Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) fører sundhedsfagligt tilsyn med behandlingssteder, herunder tandklinikker, og tilsynet bygger på konkrete målepunkter (fx journalføring, instrukser, hygiejne og medicinhåndtering).

Infektionshygiejnen hviler på de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) fra Statens Serum Institut (SSI).

Røntgen er underlagt regler og myndighedernes fokus på strålebeskyttelse, herunder krav til korrekt anvendelse og kvalitetssikring.

Tilsammen er rammerne sat op for at sikre, at tandbehandling i Danmark foregår under kontrollerede forhold – med dokumentationskrav og mulighed for myndighedsreaktioner ved afvigelser, hvilket styrker patientsikkerheden.

I Danmark er tandklinikker underlagt sundhedsfaglige krav og kan blive kontrolleret af myndighederne. Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) gennemfører sundhedsfaglige tilsyn og ser bl.a. på klinikkens arbejde med journalføring, hygiejne/infektionsforebyggelse og medicinhåndtering – samt om arbejdsgange og ansvar er tilstrækkeligt beskrevet og fulgt.

Bliver der konstateret alvorlige problemer, kan STPS give påbud og i yderste konsekvens nedlægge forbud mod at fortsætte aktiviteten, hvis patientsikkerheden vurderes truet.

Patientsikkerhed i praksis handler som regel om:

Hygiejne og sterilisation: faste procedurer for håndhygiejne, rengøring/desinfektion og sterilisation. De nationale infektionshygiejniske retningslinjer fra SSI bruges bredt i sundhedssektoren, og der henvises også til dem fra Sundhedsstyrelsen.

Journal og dokumentation: journalen skal indeholde det, der er nødvendigt for en god og sikker behandling, og den understøtter kontinuitet og korrekt opfølgning.

Medicin og akutberedskab: korrekt opbevaring, kontrol af udløbsdatoer og klare rutiner for brug og opfølgning.

Udstyr og kontrol: vedligehold, funktionskontrol og relevante kontroller og kalibreringer, så diagnostik og behandling kan udføres sikkert og præcist.

På tandklinikker følger man de nationale infektionshygiejniske retningslinjer (NIR) for at holde smitterisikoen nede for både patienter og personale.

Det dækker faste arbejdsgange og krav til daglig rengøring, håndhygiejne og hygiejne under behandlingen – herunder påklædning og værnemidler – samt rengøring og desinfektion af omgivelserne.

Det omfatter også genbehandling og sterilisering af instrumenter mellem patienter efter standardiserede processer og med krav til kvalitetssikring.

Udstyr og maskiner er underlagt de samme krav og håndteres efter faste procedurer for drift, vedligehold og kontrol.

Hygiejnearbejdet hviler på strukturerede arbejdsgange, instruktion og oplæring samt løbende kontrol – og er en integreret del af patientsikkerheden.

Tandklinikker behandler patienternes helbredsoplysninger og skal leve op til GDPR-kravene til behandlere i sundhedssektoren, herunder et passende sikkerhedsniveau med tekniske og organisatoriske foranstaltninger.

Det sker blandt andet ved, at adgangen til patientdata styres efter “need-to-know” med rettighedsstyring og løbende kontrol, så kun relevante medarbejdere kan se oplysningerne.

I it-systemerne bruges logning, så uautoriserede opslag og hændelser kan opdages og undersøges.

Kommunikation med patienten – og med andre om patienten – følger principper for sikker overførsel af personoplysninger, og følsomme oplysninger bør ikke sendes via usikre kanaler som ikke-krypteret e-mail og SMS.

Tandklinikker bør have it-politikker, der bl.a. dækker personlige logins og stærke adgangskoder, automatisk skærmlås/timeout, opdateringer og beskyttelse af enheder samt krav til eksterne databehandlere.

dinTANDLÆGE er et fællesskab af privatejede, uafhængige tandklinikker, der samarbejder om faglig udvikling og fælles værktøjer.

For medlemsklinikkerne betyder det typisk:

• Fagligt fællesskab: sparring, videndeling og et netværk på tværs af klinikkerne.

• Efteruddannelse: fælles kurser og uddannelsesaktiviteter for de relevante faggrupper

• Kvalitetsrammer og værktøjer: dinTANDLÆGE stiller Q-mærket (et kvalitetsledelsessystem) og en digital Q-håndbog til rådighed, som støtter ensartede arbejdsgange, dokumentation og efterlevelse af myndighedskravene.

• Løbende kvalitetsaudits og kontroller: der er beskrevet centralt styrede kvalitetsaudits og løbende kontroller, som er knyttet til Q-mærket.

• Optagelseskrav og proces: medlemskab sker via en ansøgning, hvor klinikken bl.a. indsender klinikoplysninger, en klinikbeskrivelse (fx om forebyggelse, hygiejne og personalefokus) og ydelsesstatistik; ansøgningen behandles af bestyrelsen.